Dette er den såkaldt almindelige Brunello fra Casanova di Neri. Almindelig forstået på den måde, at Casanova di Neri også producerer 2 top vine,
som i disse år vurderes noget af det ypperste fra bakkerne omkring Montalcino. Druerne kommer fra Fiesole markerne, som er navnet på de 12 vinmarker, som ligger umiddelbart udenfor vingården. Det er dokumenteret, at der har været dyrket Sangiovese druer på dette sted siden 1873, og dette er således en vin fra det helt klassiske Brunello landskab. Druerne gærer i rustfrit stål og modner efterfølgende i 30 måneder på mellem store fade (fra 4.000 l til 8.600 l) frem til aftapningen på flaske som skete den 26. juli 2004. En middelkoncentreret og meget velafbalanceret Brunello, som nu er på vej ind en meget smuk drikkeperiode. Her er solbær og kirsebær i fint samspil med de sødere nuancer fra fad og flaskelagringen, og her er denne umiskendelige terroir, som gør at dette ubetinget er Montalcino. Alkohol 14,50 % Nydes ideelt til alle stege retter.